FÅR OG LAM 

Vores glade får og lam går ude året rundt. Her bruger fårene deres sanser, deres muskler og har god plads til trivsel.

Vores lam bliver født i stalden, hvor vi sørger for at have en god kontakt til både får og lam. Det er vigtig for os, at dyrene er tillidsfulde og kan håndteres uden de bliver stressede. Når lammene er få dage gamle kommer de ud på græs, men med mulighed for at komme ind i stalden hvor de altid kan finde skygge, hø og frisk vand

Lam og får slagtes på et lille slagteri 15 minutters kørsel fra gårdbutikken, for herved at undgå lang transporttid og stressede dyr.

 

FRILANDSGRISE

 

Vores grise er frilandsgrise, der har krølle på halen og som går ude året rundt. Her bruger grisene deres sanser, deres muskler og så har de god plads til trivsel.

Grisene bliver ikke halekuperet, får GMO-frit foder og får aldrig penicillin.

Alle frilandsgrisene slagtes på et lille slagteri 15 minutters kørsel herfra, for herved at undgå lang transporttid og stressede dyr.

Ved slagtning vejer grisene 80-90 kg. Grisene sælger vi både hele, halve eller i mange andre mindre udskæringer.